Animisme mm. (oktober 2022)

Inspireret af: Colin Wilson, fænomenologi, bevidsthedsteorier, traditioner på Bali, hinduisme.

På Bali har vi hørt om ånder allevegne, om grumme jordånder efter brændte afdøde, der ikke i tide er blevet ligbrændt, men også om mange andre, gode og onde. Man ofrer både til de gode og de onde ånder, da begge dele nok ses som del af naturens orden. Det bliver taget som en selvfølgelighed, ikke som en religion, der missioneres for. Bekendelse, skyls og samvittighed spiller måske ikke samme rolle som i europæisk kultur.

Ud fra et vestligt og naturvidenskabeligt syn virker dette som naiv overtro, vildledende og med unødvendig brug af ressourcer.

Ser man imidlertid fænomenologisk på det - med oplevelsen som den primære virkelighed og det fysiske univers som en afledt model - er besjæling af omgivelserne mere en selvfølgelig ting.

Vi oplever synsindtryk i farver, uden at farver som sådan findes i den fysiske model, hvor der kun er et kontinuum af forskellige bølgelængder lys i de synlige spektrum. På tilsvarende vis bliver andre stimuli forarbejdet på en for det enkelte individ karakteristisk måde, der kategoriserer, og integrerer et udvalg af de mange påvirkninger, så de bliver en del af det indre, kognitive kort eller model af omgivelserne. Modellen rummer meget mere, end hvad der kan fremgå af den umiddelbare samling af stimuli. Den rummer en tidsdimension med tilnærmelse af hvad, der gået forud samt hvad der vil komme efter øjeblikket. Hvis omgivelserne har andre mennesker eller dyr, vil modellen også rumme hensigter og følelsesudtryk, knyttet til disse. Den funktion kalder vi i dag mentalisering. I en mere materialistisk, naiv popularisering af forholdet tales der om spejl-neuroner.

Selv ikke-levende emner i omverden kan opleves med hensigt eller andre psykiske egenskaber (en truende regnsky, en stædig trærod).

Det er også forståeligt at tale om dæmoner i betydningen autonome hensigtsbærende mekanismer i bevidstheden. De kan opleves som ego-fremmede og i modstrid med den bevidste vilje eller hensigt. På samme kan der forekomme en slags engle eller gode, vejledende bevidsthedsdannelser, der kan være udtryk for internaliserede regler eller egen etik og målsætning. Dette er ikke det samme, som id-ego-superego opdelingen, da det handler om bevidste elementer.

Ikke uventet kan bevidsthedselementer med såvel ego-synton karakter so bevidsthed-fremmed karakter farve perceptionen og altså oplevelser svarende til eksterne stimuli.

Forholdet kan antage en slags eksternalisering af bevidtshedsfænomener, der ikke umiddelbart fremgår af aktuelle stimuli. Perception må ses som en proces, der går i begge retninger.

| Første | | Forrige | | |