Sommerhus på Bornholm

Sælges privat. Pris 980.000

Kontakt: soren@telum.dk  mobil: 60805935


Krølle Bøllevej 15 i Sandvig


Fritidshus på 66m² med anneks på 10m² og ialt 6 sengepladser


Hyggeligt sommerhus med fantastisk udsigt til både Christiansø 
og Hammerknuden, i gåafstand til Folkemødet, Hammershus, Iskalaset, 
Gæstgiveren, Ellas konditori, Dideriks 
veranda, dejlig badestrand, Hammer Fyr, helleristninger, gode indkøbs-
muligheder hele året i Allinge (1,9 km). 
Huset ligger 37 m over havets overflade (fantastisk solnedgang -og solopgang, 
til de morgenfriske) beliggende i et ældre roligt sommerhusområde, med godt 
naboskab og en årlig sommerfest i vejlauget, med Langebjerg hvor Krøllebølle 
bor næsten lige i baghaven. En tur op på Langebjerg, med udsigt  til vand både 
øst og vest, Gudhjem, Hammerknuden , Christians Ø med mere, 
kan virkelig anbefales.

En hyggelig regnvejrsdag om efteråret med ild i brændeovnen, en god kop te 
eller varm kakao, tilbringes i selskab med et spil skrabble, ludo eller andet, 
eller måske en god bog eller gamle ugeblade. Om vinteren har fasanerne 
deres faste rute gennem haven, ligesom rådyrene kommer ganske tæt på. 
Harer og kaniner ses hele året.

Huset er bygget i 1961 af letbeton med eternittag og termoruder over alt. 
Der er stenbelagte terrasser både for og bag samt en lukket gårdhave.
Der er foretaget renoveringer i flere omgange med udvidelse af stuen, 
nye vinduespartier, anlæggelse af bagterrasse og baghave. 
Opvarmning er med brændeovn og elradiatorer, når nødvendigt.

Huset indeholder: Entre med klinkegulv, stor gennemgående stue med 
åbent køkken og vinduer til 3 sider, 2 soveværelser med skabe, 
badeværelse med klinkegulv.
Hertil kommer et anneks på 10 m² med køjeseng til 2 voksne og 
værktøjsrum med vaskemaskine.  

Offentlig vurdering: 880.000 heraf grund: 259.400

Ejerudgifter:
Per år:
Forsikring	 	2810 
Skat mv.			8008
Vejlaug		  	300

Per måned ialt:	926 uden forbrug

El og vand har vi årligt brugt for ca. 9500, når vi har været der
hyppigt.

Vi har ejet huset siden 2004 og været meget glade for det. 
Det har kun været udlejet i købsåret, og ellers brugt af os selv og 
vores mange gæster, og ind imellem lånt af børn og børnebørn. 
Huset vil let kunne udlejes i sæsonen evt. gennem et bureau, der
er stor efterspørgsel. Et bureau, "Sol og strand", har vurderet 
udlejningsindtægten for en hel sæson til ca. 37.000,-.
Plantegning

Se med nuværende møblering
Se gæstehus


Forside - indkørsel


Side have med cykelskur og hyndeskabe


Forterrasse med grill


 

Bagterrasser med anneks


Gyngesofa, havudsigt


 

Mer havudsigt


Udsigt mod vest - Hammerfyr


 

Stue/alrum mød øst


Stue mod vest


Soveværelse


Værelse


Køkken

  
Badeværelse


Entre



Retur


Retur

Udsigt over Hammerknuden fra Langebjerg
Retur

En gæst set fra vinduet
Retur

Solnedgang fra forterrassen
Retur
Sidst opdateret d. 09.09.2017