Kroniske smerter og sexualitet: et overset problem?

Kroniske eller hyppigt tilbagevendende smerte er et problem for mere end 10% af befolkningen.
Gennem de sidste 25 år er der fra medicinsk og psykologisk side kommet fokus på dette område, og det har resulteret i en efterhånden meget omfattende videnskabelig litteratur om smerter og smertebehandling. Men i al denne litteratur forekommer der kun sjældent en omtale af de følger, som kroniske smerter kan have for sexuallivet.
Når problemet omtales, er der oftest tale om helt specifikke, sexuelt relaterede
smerteproblemer, såsom "dyspareuni", der er lægelatin for smerter i kønsorganer eller underlivet hos kvinder i forbindelse med samleje.
Fagkundskaben synes at have en vis berøringsangst over for det mere generelle problem, at langvarige smerter i det hele taget kan forstyrre eller ødelægge et menneskes sexualliv.
Det er nærliggende at antage, at en del af forklaringen på at specielt de sexuelle problemer ved smerter tilsyneladende ofte overses, er at der blandt kroniske smertepatienter er flere kvinder end mænd og flere ældre end yngre.

Lyst og ulyst
Smerte er per definition en oplevelse forbundet med ubehag, og sexualitet forbindes sædvanligvis med lyst. Smerte og sexuel lyst synes hermed uforenelige størrelser.
Der foreligger som nævnt meget lidt videnskabelig litteratur på området, men i det, der findes, synes der at være belæg for at smerter almindeligvis hæmmer sexuel aktivitet.
Men også og måske overraskende, at sexuel stimulering omvendt under visse omstændigheder kan virke smertedæmpende.

Smerte som lystdæmper
En stor del af de mennesker, der har kroniske smerter, får problemer med deres sexualliv.
Det kan være direkte i form af øgede smerter, når de engagerer sig i sexuel aktivitet, eller indirekte i form af generel nedsat lyst og energi.
"Hvor jeg før gik i seng med min mand, går jeg nu i seng med min varmepude", fortæller en kvinde med kroniske rygsmerter.
Når den ene part i et samlivsforhold, af den ene eller anden grund udvikler et kronisk smerteproblem, vil det uundgåeligt påvirke forholdet, også i sexuel henseende. Øgede smerter og selve forventningen om øgede smerter kan komme til at virke afbetingende på den sexuelle respons, så lysten bliver blandet med ulyst og efterhånden skrumper ind. Sexuallivet vil ofte få en tilbøjelighed til at gå i stå i forhold, hvor den ene er kronisk smertepatient. Desuden er der tendens til, at samlivet med en kronisk smertepatient påvirker den "raske" partners samlede fysiske og psykiske funktion.
Ved de smertetilstande, hvor smerterne ikke specielt er lokaliserede i eller i nærheden af kønsorganerne kan problemerne med en evt. smerteforværring ved sexuel aktivitet nogle gange undgås ved at benytte ændret teknik med hensyn til samlejestilling, eller ved at erstatte samlejet med manuel stimulering eller oralsex. At aftale og gennemføre ændrede vaner på det sexuelle område kræver en god kommunikation mellem partnerne.
Det ømtålelige emne bliver ellers let genstand for den velkendte "under- og overkrydder-effekt", fortiet fra begge sider ud fra misforstået hensynsfuldhed.
Også i befolkningen som helhed synes smerteproblemer, at være en forholdsvis almindelig kilde til nedsat sexuel aktivitet med betydning for den enkeltes livskvalitet.
I en ny dansk undersøgelse af befolkningens livskvalitet i almindelighed angav 3,7% af kvinderne mod kun 0,5% af mændene smerter som årsag til nedsat sexuel aktivitet.

Sex som smertestiller ?
I dyreforsøg har man kunnet påvise, at en passende stimulation af kønsorganerne kan hæve smertetærsklen over for påvirkning, der ellers ville have fremkaldt en smertereaktion.
Forsøget er faktisk blevet gentaget med mennesker, og viser her ligeledes, at sexuel stimulation under de rette omstændigheder kan lindre smerte.
Der synes tale om en direkte aktivering af kroppens egne smertehæmmende systemer, og ikke alene den psykologiske virkning af, at man tænker på noget andet end smerterne.
Men samtidig må man også være opmærksom på, at en afledning med behagelige aktiviteter i det hele taget kan gøre smerter mere udholdelige.
Nogle kroniske smertepatienter har selv iagttaget, at sexuel stimulation kan virke smertelindrende, enkelte med overskuddet til det er i stand til at udnytte denne virkning meget bevidst.

Konklusion

Mennesker med kroniske smerter har et handicap, der ofte grundlæggende forringer deres livskvalitet, men som oftest også har negative konsekvenser for arbejdslivet, økonomien, familielivet og sexuallivet. Kroniske smertepatienter er ofte tilbøjelige til at sætte livet i stå og udvise tiltagende depressiv adfærd i form af social tilbagetrækning og nedsat aktivitet også på det sexuelle omrde.
Behandlingen af kroniske smerter har traditionelt fokuseret på at opnå den bedst mulige smertelindring, hvorefter patienten er overladt til at skulle "lære at leve med" de resterende smerter. Der er et stort, udækket behov for professionel hjælp til denne vanskelige omstillingsproces, der indebærer opnåelse af en grad af accept af smerternes fortsatte tilstedeværelse kombineret med aktivt arbejde for at udbedre skaderne på de øvrige livsomstændigheder. Behandlere, der forsøger at hjælpe kroniske smertepatienter med dette, bør i større grad end tilfældet nok er, være opmærksom på mulige følgevirkninger for den enkeltes sexualliv. Der kræves her åbenhed over for at tage problemerne op med patienten og dennes evt. partner.
Sexualitet og smerter synes generelt modsatrettede oplevelsesformer, med følelsesmæssig tilknytning til hhv. lyst og ulyst. Der er et vist belæg for at sexuel aktivitet kan lindre smerter midlertidigt. I hvert fald kan sexuel aktivitet give en midlertidig afledning fra de kroniske smerter, og et fungerende sexualliv er med til at bevare en rest af livskvalitet hos den kroniske smertepatient.
 
Søren Frølich, sundhedspsykolog
d. 8. maj 1998

En mere udførlig beskrivelse af problemstillingen kan læses i:

Carlsson, P. & Frølich, S.
Smerte og seksualitet.
i: Hjerne og seksualitet (red: Graugaard, Chr.;Hertoft, P. & Møhl, B.)
Munksgaard, København 1997